NYHEDER:

Lad Opel tjekke din Opel - Med prisgaranti!
Opel Astra som stationcar
Udnævnelse af ny President for Toyota Motor Europe
Toyota holder prisen
ERA Biler

Toyota lancerer ECO-Driving

De færreste ved, hvor lidt der i virkeligheden skal til for at nedsætte sin belastning af miljøet i forbindelse med bilkørsel og samtidig spare flere tusinde kroner på sit brændstofforbrug.

Derfor har Toyota i Danmark besluttet sig for at lancere konceptet ECO Driving, som ganske enkelt drejer sig om at give de danske bilister gode råd om, hvordan de med få ændringer i kørestil og adfærd kan køre op til 30% længere på en liter brændstof og samtidig nedsætte udledningen af CO2 og andre forurenende stoffer.

"For de fleste bilisters vedkommende er der altid stor fokus på, hvor langt en ny eller brugt bil kører på en liter brændstof, og mange bilister er også villige til at køre langt for at købe billigt brændstof. Hvad de færreste tænker over er, at de med nogle få ændringer i deres måde at køre bil på kan køre væsentligt længere på literen og dermed nedsætte udledningen af CO2 fra bilens udstødning. Det er præcis det miljøbudskab, som vi ønsker at sætte fokus på og kommunikere til alle landets bilister", fortæller René Mouritsen, der er Informationschef og ansvarlig for miljøafdelingen i Toyota Danmark A/S.

Hos samtlige af landets Toyota-forhandlere vil interesserede kunne få udleveret en lille folder som enkelt og konkret beskriver 10 gode råd til, hvordan man kan køre længere på literen i sin bil og dermed mindsker udledningen af skadelige stoffer fra udstødningen. På Toyotas hjemmeside og hos forhandlerne kan man også se en kort animationsvideo, som enkelt og konkret fortæller om ECO Driving.

Som eksempel på et af de ti effektive ECO-driving råd er det de færreste, som kører i en nyere bil, der ved, at man skal holde bilen i gear når man tager farten af. De fleste ville koble ud. Men når bilen holdes i gear, stopper indsprøjtningen af brændstof i motoren og forbruget falder til 0.

"De fleste kender vores hybridbil Toyota Prius, og den er sammen med vores andre miljøeffektive og brændstoføkonomiske motorer naturligvis det optimale udgangspunkt, men selv om man ikke lige nødvendigvis har den nyeste teknologi til sin rådighed, kan man godt køre miljørigtigt alligevel, og det er det vi vil opfordre til med vores ECO Driving råd", slutter René Mouritsen.

Auris ECO-Drive_308 

CO2 udledningen fra bilkørsel skal nedbringes og derfor lancer Toyota i Danmark nu ECO Driving målrettet mod alle danske bilister. Hos landets Toyota-forhandler kan man få en folder som effektivt beskriver hvordan man kan nedsætte sin udledning med op til 30%.

ECO-Drive