Toyota privatleasing

Med privatleasing har du økonomisk tryghed og kan få en ny bil efter 3. år

Scroll ned til: Fordele & Ulemper  |   Spørgsmål og svar   |   Spørgsmål til leasingaftale   |  Video om Toyota privatleasing    

Privatleasing er, når en privatperson der lejer en bil under en bestemt periode, for en månedlig ydelse. Privatleasing er helt simpelt en lejeperiode af en bil, hvor personen der privatleaser står som bruger af bilen, men ejeren af bilen er importøren. Privatleaser man hos Toyota er det f.eks. Toyota Financial Services der ejer bilen, mens du kører rundt i den. Når du privatleaser en Toyota, så leaser du bilen i en periode på 3 år.

Med privatleasing ved du altid hvad du betaler om måneden for at køre rundt i din privatleasede Toyota. Du skal ikke bekymre dig om uforudsete udgifter under privatleasing-perioden. Med i leasingaftalen, er der også inkluderet en service-aftale. Serviceaftalen dækker alle serviceeftersyn og reparationer grundet almen slitage. 

Det eneste du skal betale udover den faste månedlige ydelse, er grøn-ejerafgift, benzin og forsikring.

Hvem burde privatlease? 

✓   Dig der kører mellem 10 - 25.000 kilometer om året.

✓   Dig som gerne vil vide præcis hvad du skal betale hver måned.

✓   Dig som skifter bil hvert 3. år eller som gerne vil være sikker på, at have en bil med det nyeste udstyr og sikkerhed. 

Fordele & Ulemper

Fordele

  • Du kender alle omkostninger i hele forløbet. I leasingperioden betaler du en fast månedlig leasingydelse.
  • Det eneste du skal betale udover den månedlige ydelse er benzin, forsikring og grøn ejerafgift (undtaget Vinterhjul og andet Ekstraudstyr)
  • Du kører altid i en ny bil.
  • Serviceaftale er en del af din leasingaftale, så du skal ikke tænke på reparationer, service eller vedligeholdelse - det hele er inklusiv, undtaget dæk og punktering.
  • Du har mulighed for en lavere førstegangsydelse end ved et traditionelt billån.
  • Etableringsomkostningerne ved at lease er ofte lavere end på et billån. Du sparer f.eks. både tinglysningsafgift og stempelafgift til staten.
  • Du behøver ikke bekymre dig om, hvornår og hvor meget bilen taber i værdi. Den risiko tager vi, efter endt leasingperiode skal bilen blot afleveres til os.

Ulemper

  • Du kan ikke trække renteudgifter fra, når du leaser.
  • Du har ingen opsparing i bilen.
  • Det er ikke muligt at købe den leasede bil, når leasingperioden er slut.

Scroll ned til:   Bil og kilometer   |   Service & Forsikring   |    Leasingaftalen   |  

Typiske spørgsmål og svar ved privatleasing af bil fra Toyota

Vi har samlet alle de typiske spørgsmål og giver dig vores svar omkring privatleasing. 

Valg af bil

  • Kan jeg privatlease en brugt bil? Nej, Privatleasing hos ERA BILER gælder kun for fabriksnye biler. 

  • Hvad gør jeg med salg af min nuværende bil? ERA BILER hjælper dig gerne med salget, få en byttepris her. Ellers kan du altid sælge den privat.

  • Kan min nuværende bil indgå i finansiering af leasingbilen? Beløbet, som du får for salg af den gamle bil, kan bruges til betaling af den ekstraordinære leasingafgift. Hvis beløbet du får for den gamle bil er mere end den påkrævede ekstraordinære leasingafgift vil det resterende beløb blive udbetalt.

  • Kan jeg privatlease en bil på gule plader?  Ja læs mere om erhvervsleasing her

  • Kan jeg bruge privatleasing bilen både privat og erhvervsmæssigt? Ja, det kan du sagtens. 
  • Kan jeg lease mere end én bil? Ja, dog maksimalt 2 biler pr. husstand.

  • Min søn/datter/barnebarn er studerende og udeboende og jeg vil gerne give ham/hende en privatleaset bil er det muligt? Ja, under forudsætning af at forsikringsforholdene er i orden.

  • Hvornår bliver bilen leveret? Leveringstiden er forskellig fra mærke og model. Skriv eller ring gerne til os, for at få oplysninger på den bil du drømmer om.

Udstyr og tilvalgsprodukter

  • Indgår brændstof i aftalen? Nej

  • Kan man få brændstofkort? Ja, med rabat fra Statoil. Betaling af brændstof betales separat og er ikke en del af den mdl. leasingydelse.

  • Kan jeg få ekstraudstyr med i aftalen? Ja, du kan medfinansiere ekstraudstyr op til kr. 25.000 på din privatleasing aftale.

  • Må jeg købe og eftermontere ekstra udstyr i perioden? Ja i overensstemmelse med ERA BILER, og monteret af ERA BILER. Hvis ovennævnte udstyr fjernes skal bilen reetableres til originalt udseende og med originalt udstyr.

  • Hvad omfatter Eurocare? Gratis vejhjælp i Europa. I og med at du får serviceret din Toyota på et autoriseret Toyota-værksted i Danmark, tilbyder vi dig gratis vejhjælp i mere end 40 europæiske lande - inklusive Danmark, naturligvis. 

Kilometer og kørsel

  • Hvor mange kilometer må jeg køre i leasingbilen om året? Det bestemmer du selv. Ud fra dit kørselsbehov fastsættes antal kilometer pr. år i din leasingaftale. Min. 15.000 km pr år. Og kan øges op til 25.000 km

  • Hvem må køre i bilen? Leasingbilen må ikke fremlejes, udlånes eller overlades til tredjemand. En overledelse af brugen af leasingbilen til medlemmer af leasingtagers familie og omgangskreds, er ikke omfattet af dette forbud. Der kræves til hver en tid at forsikringsforhold er i orden.

  • Hvad med reparationer, hvor jeg måske skal undvære bilen i en periode? Der stilles ikke lånebil til rådighed. Medmindre andet står i leasingaftalen.

  • Må leasingbilen køre i udlandet? Ja, men bilen må ikke anvendes permanent uden for Danmarks grænser. Du må gerne køre på ferie i din leasingbil.
  • Hvad koster det hvis jeg kører flere kilometer end angivet i min leasingaftale?  Hvis du kører mere end det aftalte antal kilometer, så afregnes de ekstra kilometer til den sats der fremgår af din leasingaftale. Beløbet afregnes umiddelbart efter leasingaftalens udløb. Læs mere her

  • Hvad så hvis jeg kører færre kilometer end angivet i min leasingaftale? Hvis du kører færre kilometer end de aftalte, så afregnes de underkørte kilometer til den sats der fremgår af din leasingaftale ” dog max kr. 10.000,-. Beløbet afregnes umiddelbart efter leasingaftalens udløb.

Service og dæk

  • Hvor skal bilen til service?  Bilen skal serviceres af et autoriseret værksted.

  • Hvad dækker fuld service og vedligeholdelse?  Service og vedligeholdelse dækker fabrikantens foreskrevne eftersyn jf. bilens Servicebog, samt reparationer, der er nødvendige som følge af normal drift og slidtage. Se i øvrigt vilkår i serviceaftalen, som du får udleveret sammen med din leasingaftale.

  • Hvornår må jeg køre til service med min leasingbil? Du skal blotfølge serviceplanen, som den fremgår af bilens Servicebog.

  • Hvad skal jeg gøre hvis jeg punkterer eller beskadiger et dæk? Leasing biler er omfattet af Vejhjælp fra producenten. 
  • Hvad gør jeg når jeg skal have udskiftet standarddæk?  Skift af standarddæk skal foretages af et Autoriseret værksted. Udskiftning af dæk som følge af normal drift og slidtage skal udføres senest ved nedslidning af dækmønster til lovens minimumskrav.

  • Er standarddæk omfattet af leasingaftalen? Nej det er ikke en del af leasingaftalen, men kan tilvælges.

  • Min bil skal til service i min ferie hvad gør jeg? Hvis du kører flere kilometer end påskrevet i Servicebogen, er det dit ansvar at bilen kommer til service inden din ferie. Kontakt vores værksted allerede nu. 

  • Jeg kan ikke nå til service med min bil inden min ferie? Hvis du kører flere kilometer end foreskrevet i serviceplanen, bortfalder fabriksgarantien og muligheden for kulanceerstatning. Defekter som opstår i forbindelse med manglende service, dækkes derfor ikke af hverken fabrik eller importør. Disse driftsomkostninger vil derfor blive pålagt dig.

  • Vinterdæk: Alle udgifter i forbindelse med vinterdæk, herunder udskiftning og ombytning er for egen regning. Med mindre andet er angivet i leasing-aftalen.

Forsikring og afgifter

  • Kan privatleasingbiler forsikres? Ja, ERA BILER Forsikring tilbyder en attraktiv forsikringsordning.

  • Hvad er en afleveringsforsikring? Når privatleasingperioden er forbi, kan du trygt aflevere din Toyota, du skal ikke bekymre dig om store udgifter til parkeringsbuler, skrammer og småskader. Forsikringen dækker skader under kr. 5.000,- og for i alt kr. 25.000. Der er en selvrisiko på kr. 5.000,-.  Det betyder, at du får dækket flere småskader. Har du en enkeltskade, der koster over kr. 5.000,-, så er den dækket af den normale selvrisiko på kaskoforsikringen. Det samme gælder, hvis udbedringen af dine skader koster mere end kr. 25.000.

  • Hvad skal jeg gøre hvis min leasede bil skades?  Du skal anmelde skaden til dit forsikringsselskab, og kontakte ERA BILER. Læs mere om skader på privatleasing biler her. 

  • Hvad sker der hvis min leasede bil totalskadet eller stjålet? Din leasingaftale ophører og gøres op bl.a. ved afregning af kilometer, du kan herefter indgå en ny leasingaftale. 

  • Hvad gør jeg hvis jeg får en glasskade? Du få hjælp til reparation af stenslag eller rudeskift. Enten på vores værksteder, eller hvor det passer dig. 

Leasingaftalen & generelt om leasing

  • Hvem må skrive til vitterlighed på leasingaftalen? Der skal 2 vitterlighedsvidner på aftalen, de skal være uvildige og må ikke være nært beslægtede. Vitterlighedsvidner bevidner med deres underskrift, at du er den du er, som fremgår af din underskrift. Derfor skal du fremvise behørig billedlegitimation til vitterlighedsvidnet, såfremt pågældende ikke kender dig. Du skal derfor medbringe dansk pas og kørekort. Årsagen til at der skal skrives til vitterlighed er primært for at undgå falske eller forfalskede leasingaftaler og tjener derfor til din sikkerhed.

  • Hvem kan stå på registreringsattesten som bruger af bilen? Der kan maksimalt være 2 brugere af bilen. Foruden dig selv som leasingtager og bruger af bilen kan 1 person blandt medlemmerne af din husstand samt dine udeboende børn, stedbørn og svigerbørn stå på registreringsattesten, som bruger af bilen.

  • Hvordan betaler jeg min leasingydelse? Din månedlige leasingydelse bliver opkrævet via Nets.

  • Kan alle lease? Ja, såfremt leasingtager er over 18 år, og forsikringerne er iorden.

  • Kan man klage over aftalen? Ja.

  • Kan jeg opsige min leasing-aftale før tid? Ja, med 1 månedsvarsel efter 11 måneder.

  • Hvor forefindes alle relevante dokumenter vedr. min bil? Du får tilsendt alle relevante dokumenter. Kopi af leasingaftalen får du udleveret af din forhandler. Registreringsattest bliver fremsendt fra Centralregistret for motorkøretøjer.

  • Kan jeg sælge min leasing bil? Nej det kan du ikke, da du ikke er ejer af bilen.

  • Hvad er en ekstraordinær leasingafgift / Førstegangsydelse:  Den ekstraordinære leasingafgift er et engangs-beløb, der betales i forbindelse med indgåelse af leasingaftale. Beløbet bruges til at nedbringe finansiering i hele leasingperioden. Du får ikke den ekstraordinære leasingafgift retur ved aftalens udløb eller en førtidsindfrielse

  • Kan det lade sig gøre at lave en privatleasingaftale uden ekstraordinær leasingafgift men i stedet sætte leasingydelsen op pr. måned? Nej, der skal altid betales en ekstraordinær leasingafgift / førstegangsydelse ved indgåelse af en ny leasingaftale.

  • Når aftalen er udløbet efter 36 mdr. og bilen skal udskiftes til en ny leaset bil, skal man så betale en ekstraordinær leasingafgift igen? Ja, der skal altid betales en ekstraordinær leasingafgift ved indgåelse af en ny leasingaftale.

 

Leasingaftalens udløb

  • Hvad skal jeg huske ved aflevering af bilen? Ved aflevering af din bil skal du sørge for at efterlade følgende effekter i bilen: alle nøgler samt evt. nøglekort/kodekort servicehæfte, skadeanmeldelser på eventuelle skader, der ikke er udbedret samt original registreringsattest. Bilen skal altid leveres i rengjort stand. Det er i øvrigt vigtigt at læse aftalen hvor særlige forhold vil fremgå samt øvrige betingelser-

  • Gennemgang af bilen ved aflevering Ved tilbagelevering skal bilen gennemgås af en af leasinggiver uafhængig part, som udpeges af leasinggiver. Med ”uafhængig” menes, at den der gennemgår bilen ikke efterfølgende udbedrer evt. skader. Det forhold, at leasinggiver betaler for gennemgangen, berører ikke vedkommendes uafhængighed. Leasingtager, har ret til at overvære gennemgangen og skal derfor forud for tilbageleveringen / gennemgangen underrettes om, hvor og hvornår gennemgangen vil blive foretaget.(FDM gennemgang.)

  • Hvor skal jeg aflevere bilen? Ved leasingperiodens udløb eller ved ophør af leasingaftalen, skal leasingtager tilbagelevere leasingbilen på et af leasinggiver angivet sted inden for Danmarks grænser dog maksimalt indenfor en radius af 100 km fra det sted, hvor leasingtager har afhentet bilen, og leasingtager betaler alle hermed forbundne omkostninger.

Ofte stillede spørgsmål til din leasingaftale (FAQ)

  • Jeg har brug for flere kilometer i min leasingaftale - hvad gør jeg? Send en mail til bilsupport@minaftale.dk med oplysninger om det antal kilometer, du ønsker at tilkøbe samt oplysning om aktuel kilometerstand på bilen. Så modtager du et tilbud fra Toyota. 

  • Kan jeg forlænge min leasingaftale? Det kan være en mulighed. Send en mail til bilsupport@minaftale.dk med oplysninger om, hvor mange måneder, du ønsker at forlænge aftalen med og et billede af den nuværende kilometerstand på bilen. Så kontakter vi dig for dialog om mulighederne.

  • Kan jeg lave en afdragsordning på betaling af skader eller overkørte kilometer? Det kan være en mulighed. Kontakt os på telefon 89 89 40 26 eller send en mail til info@minaftale.dk

  • Der står 'forholdsmæssig leasingydelse' på min første faktura - hvad betyder det? Forholdsmæssig leasingydelse dækker over den periode fra dagen, hvor bilen er indregistreret til dig, og til den dag, du skal betale den første ydelse.

  • Kan jeg få en kopi af min privatleasingaftale? Da privatleasingaftalen blev indgået, fik du en kopi af aftalen. Er den blevet væk, kan du få tilsendt en ny. Det koster et gebyr på 375 kr. Ønsker du en kopi, kan du kontakte Toyota på telefon 89 89 40 26 eller sende en mail til info@minaftale.dk. Har du underskrevet privatleasingaftalen digitalt, kan du finde den i din e-boks.

  • Hvornår kan jeg opsige min privatleasingaftale? Efter 11 måneder kan du med 1 måneds varsel komme ud af din privatleasingaftale. Dvs. efter samlet 12 måneder kan du returnere bilen og afslutte aftalen.

  • Hvordan opsiger jeg min privatleasingaftale? Send en mail til retur@minaftale.dk, så kontakter vi dig om det videre forløb.

Hvad skal du gøre, når du afleverer din leasede Toyota?

Toyota parkerer 3 myter om privatleasing

Beregn byttepris

Se alle Toyota personbiler

Bliv ringet op

Skriv til os

Bestil prøvetur