Om ERA BILER

Vi leverer mobilitet – nemt og enkelt


Det hele begyndte i Helsinge i starten af 80'erne. Her etablerede ERA BILER sig med en grundholdning om at tilbyde sine kunder en ekstraordinær service. I 1984 blev ERA BILER forhandler af Toyota, og med et nyt, spændende og prisfornuftigt produktprogram var der fra starten masser af medvind. Den servicerettede filosofi var der mange nordsjællandske bilkøbere der syntes om, så i løbet af få år kørte der usædvanligt mange Toyotaer rundt i Helsinge og omegn. Lige siden har ERA BILER været blandt de største Toyota forhandlere i Danmark. Siden 1995 har Jacob Johannessen været en del af familievirksomheden, som han i dag ejer alene.

Navn og logo: ERA står for Erik (vores grundlægger), Raymond (tidl. kompagnon) og Automobiler. De 3 boomeranger symboliserer, at kunderne altid vender tilbage, hvis de er sendt godt afsted.

ERA BILER er i dag blevet en mindre koncern med omkring 100 medarbejdere fordelt på 4 adresser i Hillerød, Helsinge, Frederikssund og Taastrup. Vi er autoriseret forhandler af Toyota og Iveco.

På vores værksteder udfører vores teknikere service, autoreparationer og skadesreparationer. Vi sælger hvert år ca. 3.000 biler, og udfører servicearbejde på over 8.000 af vores gæsters biler. Vi omsætter for cirka kr. 500.000.000 ekskl. moms og afgifter.

Læs ERA BILER bliver en del af Nic. Christiansen Gruppen 1. februar 2024 

Læs ERA BILER fortsætter som selvstændigt brand og selskab

Læs ERA BILER i Taastrup lukker 20. december 2024

Vores drøm/vision er:
”at ERA BILER bliver den bedste mobilitetsforhandler i byen, hvor gæstfriheden er det  unikke, skabt af Superhelte, der ønsker at anbefale os som arbejdsplads”

Vores forpligtelse til vores Superhelte:
”at vi som lederteam går forrest, at vi inddrager alle Superhelte, og sikrer den nødvendige læring til fremtidens forandringer”

Vores løfte til Gæsterne:
”at vi vil sætte os i gæstens sted, og skabe glæde med
mindeværdige oplevelser”

Vores forpligtelse overfor det omkringliggende samfund:
”at vi vil fortsætte og udvide vores støtte til lokale foreninger og aktiviteter, hvor vores Superhelte er engageret”