Gør bilen klar til vinter 

Vi spurgt en værkfører hvordan man gør bilen klar til vinteren, her er hans tips

Lige nu er det den perfekte tid, til at gøre bilen klar til vinteren. Vinteren bliver hård ved din bil, du skal tjekke op på at dine væsker er klar til at modstå kulden, at tjekke at alle dine bærende livsvigtige dele er klar til den hårde tid. 

Bilen skal være klar at modstå frostgrader, og starte hver gang.

1. Vinterdækkene skal på

Først og fremmest skal du af med sommerdæk og på med vinterdæk. Vinterdæk er designede og testede til at give det bedst mulige vejgreb og den kortest mulige bremselængde på en kold, glat og våd vintervej. Mønsteret er mere råt og giver dig et bedre vejgreb. 

Kontroller alle dæk, også reservedækket, hvis bilen har et. De må ikke være beskadiget, og dæktrykket skal være på det anbefalede niveau for sommer. Du finder det anbefalede niveau for dine dæk i din bils instruktionsbog. Der bør være mindst 3 mm slidbane på alle dæk.

Hvis din bil er udstyret med overvågning for dæktrykket skal du huske at ”fortælle” bilen, at du har skiftet fra sommer til vinterhjul. Du kan se i din instruktionsbog, om det er noget du selv kan gøre, men ellers står dit værksted parat til at gøre det for dig. Du kan se her, hvordan du nulstiller dit dæktryk på en Toyota. 

2. Bremseklodserne

Vinteren kræver et tjek af bremsesystemet. Hvis du oplever kraftig bremsestøj og forringet bremsekraft, kan det være et tegn på at bremserne skal skilles ad og undersøges af dit værksted.

Kontakt værkstedet og aftal en tid, så de kan vurdere, om bremserne skal have et eftersyn.

3. Bilens batteri

Kontroller at batteri-polerne ikke er blevet irrede, og overfladen på batteriet ikke er snavset. Hvis batteriet er placeret i kabinen eller i bagagerummet, er det ikke relevant. Det er vigtigt at bilen kan starte i de kolde måneder. 


Er dit batteri over 5 år gammelt, bør du få det tjekket hos dit værksted.

4. Hold øje med bilens motorolie

Kontroller olieniveauet regelmæssigt. Som med kølevæsken bør du tjekke, om det er tid til eller næsten tid til olieskift, før du tager afsted på en længere køretur. Er du i tvivl om, hvilken olie der passer til din bil, så kontakt dit værksted.

Vent med at tjekke olieniveauet, til bilen har stået stille mindst 30 minutter. Kig efter symbolet med en oliekande. Når du skruer låget af, sidder der en målepind, du skal bruge. Olieniveauet bør ligge pænt mellem minimum og maksimum.

Se video hvordan du tjekker det her

5. Tjek om dine viskerblade er klar til vinteren

Kontroller at viskerbladene fjerner vandet fra ruden uden at efterlade striber. Kig eventuelt gummiet efter for revner. Og tjek at sprinklervæskebeholderen er fyldt op med en væske, der passer til vinteren. Brug din instruktionsbog, hvis du er i tvivl om hvilken beholder, der er til sprinklervæske.

Du kan med fordel pudse forruden manuelt for at optimere dit udsyn. Når det er meget vådt, vil der altid sprøjte beskidt vand op på din forrude fra de andre biler. Det kaldes ”trafikfilm”, og det fjerner du nemmest med vand og sæbe.

Et ekstra tip: efter vand og sæbe, kan du arbejde ruden godt igennem med et halvt æble eller lidt eddike. Husk også viskerne. Og skyl godt efter med vand.

6. Salt på vejene ødelægger din bil

Salt og fugt er en farlig kombination i forhold til rust. Derfor er den en god ide jævnligt at få skyllet salt af undervognen – du skal altså ikke tøve med at få vasket bilens godt i vinterperioden. En bilvask med undervognsskyl er en god investering i din bil.

Vi står også klar til at hjælpe på værksteder, og kan tjekke:

  • Batteri
  • Bremser med afprøvning på bremseprøvestand
  • Bremsevæskeniveau
  • Drivremme
  • Dæk mønster og dæktryk
  • Kobling
  • Kølerribber og kølesystemet trykprøves
  • Kølervæskeniveau og frostsikring
  • Lygter, horn og visker/vasker
  • Motoroliestand
  • Slanger og forbindelser i kølersystem og varmeanlæg
  • Styretøjsforbindelser
  • Støddæmpere
  • Udstødning og ophæng
  • Undervognsbehandling