ERA BILER har samlet de to Hillerød bilhuse på Gefionsvej
Siden beslutningen om ophør som Stellantis forhandler for over 3 måneder siden, har vi arbejdet fokuseret på den nye virkelighed som autoriseret forhandler af Toyota og Iveco. Selvom det har været vemodigt at miste de Italienske bilmærker, så kan vi mærke at hverdagen er blevet mere enkel med Toyota og Iveco.
Samtidig kan vi også mærke, at det nu er tid til, at vi får samlet de to Hillerød bilhuse, så vi kan kigge fremad, og få udnyttet fordelene ved at sidde i et bilhus. Derfor har vi her i september flyttet vores erhvervsafdeling samt 3 erhvervssælgere med erhvervschef Morten Bannebjerg Petersen i spidsen til vores bilhus på Gefionsvej 10.
Beslutningen betyder:
At vi fortsat FORTSÆTTER med at servicere og reparere de Italienske bilmærker, men vi IKKE længere kan udføre garanti, reklamationsarbejde samt Stellantis serviceaftaler.
At vi fortsat er +100 medarbejdere i ERA BILER, da vi ønsker at fastholde jer som ERA-gæster, samt en tro på, at et øget fokus og udvikling på Toyota og Iveco kan opretholde aktivitetsniveauet.
At vi har samlet alle Hillerød aktiviteter på Gefionsvej 10, og vi ikke længere har adresse på Sigrunsvej 1. At vi fortsætter uændret i de 2 andre bilhuse i Helsinge og Frederikssund.
For yderligere information er I som altid velkomne til at kontakte det nærmeste ERA bilhus.
Med mange venlige hilsner!
Jacob Johannessen, - bilforhandler