ERA BILER støtter Knæk Cancer 2023

VI VIL VINDE!

ERA BILER har igennem en lang årrække valgt at støtte Kræftens Bekæmpelse og Familier med kræftramte børn
Udover dette har vi igen i år valgt at støtte direkte via Knæk Cancer med 25.000.

Kræft er en forfærdelig sygdom, der rammer bredt, og vi har alle - direkte eller indirekte haft berøring med sygdommen. Lad os håbe, at vi med Knæk Cancer kampagnen får samlet et kæmpe beløb, der kan bruges til bekæmpelse af kræften.


TV 2 og Knæk Cancer 2023 https://tv.tv2.dk/knaekcancer
Det årlige Knæk Cancer-indsamlingsshow vender i uge 43 tilbage for 12. år i træk. Men i år vil det være i et helt nyt og anderledes format.

Showet sendes 21. og 25. oktober på TV 2 og TV 2 Play, og det store liveshow sendes direkte fra Royal Stage i Hillerød lørdag 28. oktober.

Knæk Cancer-ugen handler, som den plejer, om oplysning og indsamling, men selve indsamlingsshowet bliver i år et underholdningsshow i tre afsnit under navnet ’Knæk Cancer – et show for sagen’. Her har fire kendte værter – Sanne Salomonsen, Lisa Baastrup, Peter Frödin og Pelle Emil Hebsgaard – til opgave at sammensætte et show med alt lige fra musik og komik til dans og akrobatik. Alt sammen i den gode sags tjeneste.

knaek.cancer.dk/da/om-kampagnen
Et stærkt og aktivt fællesskab mod kræft

Knæk Cancer er en ambitiøs overskrift. Men det er ikke desto mindre det mål, TV 2 og Kræftens Bekæmpelse har sat sig. Ikke alene, men sammen med danskerne, for kræft er en fælles sag, som kræver en fælles indsats. Vi kan ikke udrette mirakler – men vi vil prøve.

Derfor handler en hel uge om to ting: Oplysning og indsamling. Oplysning om sygdom og helbredelse, om forskning og patienter, om død og ikke mindst om liv.

I en række programmer i uge 43 vil TV 2 sætte fokus på kræft via personskildringer, oplysning og underholdning. Det er programmer, der vil gøre os klogere, få os til at grine og græde, og forhåbentlig også give os håb for fremtiden. Vi slutter ugen af med et stort indsamlingsshow lørdag den 28. oktober på TV 2.

Knæk Cancer er helhjertet handling og håb om nye veje til at komme kræften til livs.